Lasse Bunk's weblog

Jeg har lyst til at skrive lidt om, hvad forskellen er på Facebook-sider og grupper, da det på Facebook ser ud til, at der er lidt  forvirring om det og hvad man bruger dem til.

Sider – eller “pages” – er beregnet til at profilere sig som virksomhed, band, kendt person osv. Folk “tilmelder” sig ved at blive “fan” af siden. En god tommelfingerregel er, at siden skal være noget, du kan blive fan af.

Grupper kan f.eks. bruges til at samle personer omkring et formål eller en fælles mening, f.eks. “10.000 for en hvid jul” eller “Alle os, som godt kan lide sommer”. En god tommelfingerregel er, at en gruppe er noget, man kan være en del af.

Det vil altså sige, at hvis jeg vil lave et sted, hvor et antal mennesker er fælles om noget, skal jeg oprette en gruppe. Og når jeg vil profilere min virksomhed, et band el.lign. skal jeg lave en side.

Håber det hjælper til at finde lidt ud af forskellen på sider og grupper.

Klean har skrevet en god – og gratis – bog om Scrum.

Bogen kan downloades her.

Jeg har besluttet at lægge Userdriven.dk sammen med min private blog, lassebunk.dk. Der er flere grunde til at jeg gør dette.

Argumentet for at have to blogs var, at indholdet var af forskellig karakter, og at de læsere, jeg havde på de to blogs, interesserede sig for forskellige emner.

På Userdriven.dk har indholdet primært været omkring indhold og kunder, hvor indholdet på lassebunk.dk har været det, jeg ikke kunne passe ind på Userdriven.dk. Samtidig vil jeg gerne gøre Userdriven.dk mere personlig, og det synes jeg bliver muligt, når den lægges sammen med lassebunk.dk.

Jeg håber, at du som læser vil finde det interessant at se indlæg af forskellig karakter på samme side. Har du alternative forslag, er du velkommen til at skrive en kommentar eller kontakte mig.

Det kan være nok så svært at finde ud af, hvordan man skal navigere i en verden af kundeservice, tekstforfatning, emails osv. Men mange af de spørgsmål, vi støder på i hverdagen kan faktisk besvares med ét meget enkelt modspørgsmål: Hvordan vil du selv behandles?

Hvordan vil du selv behandles? Hvordan vil du selv tiltales?

Spørgsmålet kan bruges alle steder i din virksomhed, der har kontakt med kunder. Og såmænd også de steder, der ikke har kundekontakt. For spørgsmålet gælder også over for dine kolleger: Hvordan vil du selv behandles?

Prøv at forestille dig, hvordan spørgsmålet kan implementeres forskellige steder:

• I din kundeservice
• I dit indhold
• I dine e-mails
• Andre steder?

Kunne andre steder f.eks. være i den måde, du prissætter dine produkter, eller den måde du holder møder? Har du forslag – skriv en kommentar.

Jeg lavede min første “rigtige” personlige hjemmeside tilbage i 2001.

I 2001 var der ikke noget, der hed “tagging” eller “brugerdrevet”. Internettet var stadig på sit spæde stadie. Prøv bare at indtaste nogle adresser på Internet Archive og se, hvordan hjemmesiderne så ud – de var ikke særlig avancerede.

En af de ting, jeg tænkte meget over var, hvordan man ved hjælp af nøgleord kunne binde forskellige indlæg sammen – det er det, vi i dag kalder tagging. Men jeg blev desværre stoppet af, at jeg ikke kunne finde ud af, hvordan jeg skulle adskille steder fra mennesker – jeg ville gerne tagge mine indlæg med de mennesker og steder, som indlæggene handlede om.

Men for mig blev det til en simpel hjemmeside – og som Daniel Frost betegner den, kunne den vel egentlig godt kaldes for en simpel blog. Men hjemmesiden døde, for der var ikke nok dynamik, og jeg fik den ikke opdateret – og jeg manglede taggingen.

Jeg synes, det kunne være sjovt at lave en dagbog, hvor man hver dag beskriver, hvad man har lavet, inklusiv billeder og tagging af steder og mennesker. Findes der et site, der understøtter dette? Måske bare en WordPress-weblog, eller noget i retning af Nokia Lifeblog.

Er der nogen, der kender et system til dette (udover Tumblr og WordPress), så skriv gerne en kommentar – det kunne være interessant at se.

Jeg vil her prøve at give nogle fif til, hvordan du kan komme til at skrive mere kundecentreret på din hjemmeside, i dine brochurer, dine breve, eller endda dine Twitter-beskeder.

1. Tag udgangspunkt i kunden
Det er kunden, du skal tilfredsstille. Hvad forventer kunden at finde på den side, du er ved at skrive? Prøv så kort som muligt at beskrive det, du tror, kunden vil forvente at finde. Er du i tvivl, kan du altid lægge et link ind til “Har du spørgsmål? Så skriv til os her” og tilpasse siden, hvis du får mange henvendelser om et bestemt emne. Skriv så kort som muligt – ingen af os har lyst til at læse side op og side ned for at finde det, vi søger.

2. Kunden er din ven
Med udgangspunkt i, at du selvfølgelig har behandlet din kunde ordentligt, kan du også forvente, at kunden som udgangspunkt har en positiv indstilling til dit firma. Dine tekster må gerne være venlige – husk på, at kunden ikke har gjort dig noget. Jeg skriver dette, fordi vi ofte kan komme til at skrive i en nærmest defensiv tone, fordi vi er bange for, at kunden skal misforstå os, eller endda forvente mere af os, end vi kan tilbyde – f.eks. i forbindelse med en produktbeskrivelse. Brug gerne ordet “du”.

3. Kundecentreret tekstforfatning er en iterativ proces
Vi vil ofte gerne have det hele på plads i første forsøg. Det behøver du ikke. Skriv siden, som du synes den skal være i dag. I morgen finder du måske på noget nyt, der også skal med. Du behøver ikke at lave den perfekt i første forsøg – det er en iterativ proces, hvor du sagtens kan lave siden om mange gange, før du er helt tilfreds. Læs mere om iterativ udvikling.

Til slut
Jeg håber, disse få fif kan hjælpe dig til at skrive mere kundecentreret – hvis du ikke allerede gør det. Du får den måske ikke i hus i første forsøg, men øv dig i at skrive med udgangspunkt i kunden, husk at kunden er din ven, og at du ikke behøver lave det perfekt i første forsøg. Spørgsmål? Skriv en kommentar.

I forbindelse med, at jeg netop har omstruktureret min hjemmeside – den, du er på – er det gået op for mig, at det faktisk var en iterativ proces, jeg var i gang med. Og da vi også arbejder meget iterativt på min arbejdsplads, synes jeg det ville være passende at skrive lidt om, hvad det er.

En iteration er, som navnet siger, noget man går igennem. Man kan forestille sig en hjemmeside som et utal af iterationer, hvor hver iteration er et sæt ændringer.

Iterativ udvikling er også det, man benytter i det agile mindset Scrum, hvor man decideret planlægger projekter inddelt i iterationer eller sprints.

For mig betyder iterativ udvikling, at jeg ikke behøver have det hele på plads i første omgang. “Good enough is perfect,” som der står på en sticker, jeg har fået fra Social Square.

Det betyder, at vi med vilje ikke laver løsningen perfekt fra starten. Vi laver kun det absolut mest nødvendige, og venter med at udvikle flere features til de efterfølgende iterationer. Giver det mening?

Jeg oplever tit, når jeg skal starte et nyt projekt, både privat og på arbejdet, at jeg kommer til at tænke version 1.0 som meget mere gennemført end den egentlig bør være. Vi skal tænke meget mere i “beta”-tankegangen, og lægge ting ud, som med vilje ikke er helt færdige (men selvfølgelig skal kunne bruges) En ekstra bonus er, at på den måde oplever vores brugere også, at der sker en udvikling på hjemmesiden.

Når vi først skal i gang med iterativ udvikling – eller Scrum – kan det virke provokerende på os, fordi vi ofte er perfektionister. Men når vi først får det ind under huden… Prøv det.

Læs mere:

• Iterative and incremental development
• Scrum

I have found a really great little program called FStream that works for streaming M3U and PLS stations on the iPhone and iPod Touch.

The concept is that you add one or more radio stations. You can do it directly in the app or you can enable a web administration interface that works really great:

I really like the application because it’s stable, and it simply does what it does; plays internet radio. Thanks SourceMac.

Check out FStream on iTunes

Her vil jeg skrive lidt om, hvordan du kommer i gang som ny på Twitter. Der kræves ikke nogen forkundskab til Twitter – vi tager den helt fra starten

Først lidt om Twitter. Twitter er et socialt netværk, som er baseret på, at man “følger efter” hinanden. På min startskærm har jeg en række beskeder – eller “tweets” – fra dem, jeg følger efter, og det samme har alle andre. Når jeg skriver en besked, kommer den frem hos dem, der følger efter mig, og de kan så kan svare på beskeden eller bare lade den flyde med strømmen. Man kan også skrive private beskeder.

Men lad os nu komme i gang:

1. Opret en Twitter-profil

Start med et oprette en Twitter-profil. Det gør du på twitter.com ved at klikke på Sign up now. Dit fulde navn kan enten være dit navn eller dit firmanavn. Det er det, der vises på din profil. Det kan du altid ændre senere. Dit brugernavn – eller “username” – er derimod noget vigtigere. Det er det, andre ser, når du skriver noget på Twitter, og det er også det, du linker til, når du vil gøre opmærksom på din Twitter-profil, f.eks. twitter.com/mashable – hvor “mashable” er brugernavnet. Du kan godt ændre dit brugernavn på et senere tidspunkt, men det er bedst at holde sig til ét, så folk kan regne med, hvem du er. Desuden vil tidligere links til din profil blive ugyldige, hvis du ændrer dit brugernavn. Så vælg et, du regner med ikke at ændre.

2. Følg efter andre på Twitter – og hvem skal jeg følge?
Hele filosofien bag Twitter er, at man følger efter andre. Det kaldes “to follow”. Når du ser en profil på Twitter, vil der også været et link til at følge efter personen – det hedder “Follow”.

Min anbefaling er, at du følger efter folk, som skriver noget, du kan bruge. Hvis du f.eks. er interesseret i sociale medier, kunne du følge efter Mashable på @mashable – Twitter-profiler har altid et @ foran sig.

Start med at følge efter dem, du kender (brug søgefunktionen), og når du bliver mere tryg ved det, kan du begynde at følge efter nogle flere – så får du også mere træning i, hvilke “tweets” (beskeder), der er værdifulde, og hvilke, der ikke er.

3. Hvad skriver jeg – og hvem er modtageren?
Du skriver en ny besked på din startside via tekstboksen i toppen af siden.

Mange, der er nye på Twitter, skriver om, hvad de har fået til morgenmad, at de er på vej til arbejde osv. Og det er helt ok – omend ikke så interessant for deres followers. Senere begynder man mere at skrive om, hvad man laver på arbejdet, tanker om noget, der vil interessere ens followers osv.

Husk, at du selv følger efter folk, som skriver ting, du synes er interessant. På samme måde vil folk også følge efter dig, hvis du skriver ting, de synes er interessant. Det kunne, som tidligere nævnt, være hvad du laver på arbejdet, dine tanker om et emne, et godt link el.lign. Husk på, hvem du skriver til – hvem der er dine followers.

Det kunne f.eks. være en ide at skrive seriøse beskeder 80% af gangene og lidt sjovere beskeder – f.eks. “jeg har lige spist sushi – lækkert” – 20% af gangene. Dine followers er jo mennesker – de kan også godt lide lidt sjov. Det skal bare ikke være det eneste, der skrives om.

4. Hvordan får jeg flere “followers” og deltager i samtalen?

Når du er kommet godt i gang på Twitter, du følger efter nogle folk og skriver regelmæssigt, vil du måske begynde at tænke over, hvorfor der ikke er flere, der følger efter DIG. Grunden kan være enkel: Du deltager ikke i samtalen. Twitter er én stor samtale, og det handler om at være med. Ud for hver Twitter-besked er der et link til at besvare beskeden. Brug denne knap, når du har noget at sige. Det behøver ikke altid være et dybt svar – et “godt gået” eller “det synes jeg også” kan være nok. På den måde gør du opmærksom på dig selv, og du vil se, at andre også begynder at følge efter dig. Det skal dog siges, at ofte kan blot det, at du følger efter en person være nok til, at de også følger efter dig – måske fordi, de synes, dine beskeder er interessante.

Igen – husk, hvem der er modtageren af dine beskeder – er det din mor, din chef, dine kolleger, eller dem, der arbejder med udvikling af nye biler? Når du kender modtageren, finder du også nemmere ud af, hvad du skal skrive.

5. Alternative Twitter-klienter
På et tidspunkt, når du har været på Twitter et stykke tid, begynder du måske at irritere dig over, hvor simpelt Twitter egentlig er. Der er ikke gruppe-funktioner, det er ikke nemt at have flere Twitter-konti osv. Men det er der råd for. Der findes nemlig masser af såkaldte Twitter-klienter – se en oversigt her – som bruger Twitters funktionalitet og udvider den.

En, du ikke finder på listen, er Brizzly, som er en online klient, der kører direkte i browseren, og efter min mening er den bedste, der findes. Lige pt. skal man, fordi den er ret ny, inviteres specielt for at få adgang. Skriv til mig, hvis du vil have en invitation.

Til slut
Det var lidt om, hvordan du kommer i gang med Twitter. Jeg håber, du har fundet indlægget interessant, og at det har kunnet hjælpe dig til at komme i gang – hvis du ikke allerede var det. Har du flere spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, så vil jeg eller andre forsøge at hjælpe.

Jeg vil her tage udgangspunkt i en WordPress-weblog og beskrive, hvordan du organisk og med plugins kan få dit site højere op på Google. Jeg tager udgangspunkt i min egen weblog på Userdriven.dk, men princippet er det samme for andre blogs og hjemmesider, så du kan sagtens bruge de forskellige tips, selvom du ikke lige bruger WordPress eller har en blog, du skriver på.

1. Titler og indhold
Dette punkt er så udtømt, at der næsten ikke er mere at skrive. Sørg for at dine titler er i tråd med, hvad folk vil søge efter (uden at gøre dem ulæselige) og sørg for at inkludere potentielle søgeord i indholdet.

Det skal siges, at Google ikke længere er så obs på, at titel og indhold skal passe præcis med, hvad der søger efter; Google “gætter” sig efterhånden mere frem til, om siden er relevant for den pågældende søgning. Derfor kan du nu koncentrere dig mere om dit indhold, og lade det være op til Google at finde ud af om det er relevant. Men gode søgeord skader aldrig

Husk også, at jo flere indlæg du skriver om et emne, jo højere relevans giver det dig på det emne på Google.

2. Linkstruktur
Google lever af links. Jo flere links du har til din side, jo mere relevant bliver den for de emner, der linkes til. Hvis f.eks. mange links til din forside har teksten “Blog om blomster”, vil din forside blive meget relevant, når folk søger efter “Blog om blomster” eller bare “blomster”. Det gælder også de links, du laver internt på din side.

Mange bruger exceptionelt meget energi på at bygge den eksterne linkstruktur – altså links udefra til siden – når de i virkeligheden har en masse godt indhold at bygge på internt. Det skal bare linkes op.

Relaterede indlæg er en super måde at krydslinke sit eget indhold, for på den måde at skabe relevans for Google.

Her er et super godt plugin til at lave relaterede indlæg: WordPress Related Posts – det bruger tags og kategorier til at lave de relaterede indlæg, så du får noget arbejde med dette, hvis du ikke allerede bruger tags og kategorier.

En anden, måske lidt overset måde, er at lave en brødkrumme-navigation. Ud over at hjælpe brugeren til at finde vej, giver det Google et rigtig godt værktøj til at finde og indeksere indholdet på din side.

En sides brødkrumme kunne f.eks. være:
Du er her: Forside > Biler > Firmabiler > Toyota

Her er et godt plugin til at lave brødkrumme-navigation: Breadcrumb NavXT

3. Tags og kategorier
Brug gerne tags – eller emneord – på det, du skriver på din blog. Ja, jeg ved godt, at jeg har skrevet skidt om tagging, men det var for en anden type side. Tags på din blog er virkelig værdifulde, fordi det giver mulighed for at linke relaterede indlæg sammen.

Kategorier er en anden måde at, ja, kategorisere dine indlæg, men på et højere niveau. Hvor tags typisk beskriver dit indlæg til fulde, kan kategorien ses som en mere overordnet “kasse”.

Eksempler på tags: Roser, Stilke, Udplantning, Højde.
Eksempler på kategorier: Blomster, Plankeværker, Carport.

4. Sitemaps og Google Webmasters Tools
Google giver mulighed for at man kan sende dem et sitemap med alle sine links, så Google kan bruge dette, når de crawler din side. Det kan ofte gøre det hurtigere for Google at indeksere din side på denne måde, da de så ikke skal “lede” efter alle links.

Du kan læse om sitemaps på denne side, og gå til Google Webmaster Central for at tilmelde og uploade dit sitemap.

Når du har fortalt Google, hvor dit sitemap ligger, vil de typisk gå ind dagligt og checke, om der er kommet nye links.

WordPress pinger også Google, når du laver et nyt indlæg, så det kommer på Google inden for få timer.

Her er et godt plugin til at lave og “pinge” sitemaps automatisk: Google XML Sitemaps – der er lidt opsætning, men når den først er sat op, virker den bare.

5. Lad være med at snyde
Det kan være fristende at lave forskellige tricks for at få sit site højere op – og flere af dem virker da også. Men: Lad være. Jeg plejer at sige, at man skal kunne sove godt om natten, uagtet om Google finder på at ændre deres algoritmer, så man skal til at lave det hele om, fordi man har baseret det på den algoritme, de nu lige brugte den dag.

Dermed ikke sagt, at der ikke er lovlige tricks, du kan bruge for at komme højere op.
Har du nogle gode fif, tricks eller links til samme, så skriv det gerne i kommentarerne.

Se også: 5 tips til god søgemaskineoptimering